Træning & Fysioterapi

Der findes mange forskellige årsager til at opsøge en personlig træner eller fysioterapeut. Nogle vil gerne tage deres træning til det næste niveau, og andre har behov for at få en god introduktion til træningscentret. Nogle har forskellige smerteproblematikker, som kræver eksperthjælp. Uanset hvad din årsag er, står jeg klar til at hjælpe dig!

Jeg arbejder altid ud fra den nyeste evidens for at sikre dig den bedst mulige behandling eller træning. Derudover arbejder jeg klientcentreret, hvilket betyder, at træningen individualiseres og tilpasses dine unikke behov og mål.


Jeg er stor fortaler for styrketræning, som altid være en fast bestanddel af et træningsforløb eller i et fysioterapiforløb. Der er mange fordele ved styrketræning, som kan udøves af alle uanset alder, form og erfaring.

Min fornemmeste opgave som personlig træner og fysioterapeut er at sikre, at du får et vellykket forløb hos mig, og at vi sammen opnår dine mål! 


Klientcentreret - Evidensbaseret - Professionel - Empatisk


Om


Vil du gerne være stærkere og i bedre form? Eller er du træt af ikke at kunne lege med dine børn eller børnebørn, fordi du har ”dårlig” ryg? Vil du kunne tage på skiferie uden at skulle tænke på dine knæ? Så er jeg her for at hjælpe dig!


Mit navn er Frederik Tønder-Prien, og jeg er personlig træner og autoriseret fysioterapeut. Jeg har arbejdet med 1-1 træning siden 2014 og været uddannet fysioterapeut siden 2020. Jeg vil gerne hjælpe dig med at nå dine mål, hvad enten det er at blive stærkere, komme i form eller blive smertefri.

Jeg har en stor passion for styrketræning og bruger det som det primære i min træning og behandling. Jeg har en udpræget evidensbaseret og klientcentreret tilgang. Det betyder kort og godt, at træningen altid tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for sundhed, træning og fysioterapi, og at det handler om dig, dine mål, dine ønsker og dine behov.

Jeg sætter en stor ære i at være fagligt dygtig, velforberedt, punktlig og ydmyg over for opgaven.

Kerneværdier


Klientcentreret


At være klientcentreret betyder, at du er i centrum. Du er mit primære fokus, og det er min højeste prioritet at hjælpe dig med at nå dine mål. Som fysioterapeut og personlig træner er min rolle at guide dig og skabe et miljø præget af empati og støtte. Jeg tror på, at dette er den bedste måde, hvorpå vi sammen kan opnå dine mål.


Evidensbaseret


At være evidensbaseret indebærer, at min tilgang og beslutninger er baseret på solid forskning og videnskabelig evidens. Som fysioterapeut og personlig træner er min opgave at guide dig i henhold til den nyeste forskning. Jeg tror på, at ved at være evidensbaseret kan vi opnå de bedste resultater for dig og optimere din sundhed og præstation.


Professionel


Med professionel menes, at jeg udviser høj faglig standard og etisk adfærd i mit arbejde med dig. Jeg forpligter mig til at levere høj kvalitet og handle i overensstemmelse med relevante faglige retningslinjer. Som fysioterapeut og personlig træner er det min opgave at være kompetent, pålidelig og ansvarlig i alle aspekter af vores samarbejde.

Hvad klienterne siger


Jeg vil gerne anbefale Frederik varmt som personlig træner fordi han, udover at være en munter og venlig person, også går til træningen på en metodisk og evidensbaseret måde, hvilket tiltaler mig meget. Endvidere er Frederik meget vidende om relevante forskningsartikler på området, som han tager højde for i sin tilrettelæggelse af træningen.


Torben, 66 år gammel

Klient siden 2021


Kan man holde ud at træne to gange om ugen med den samme træner i årevis?

Ja, hvis træneren er Frederik, der fagligt gør øvelserne afvekselende og som altid har et boblende humør, lige bortset fra når Manchester United (igen) har tabt.

Og jeg mærker fysioterapeut ballasten, når han sætter træningsprogrammer sammen, særligt de gange jeg har haft skader.


Stig Bigaard, 71 år gammel

Klient siden 2019


Da jeg først startede med træning hos Frederik, var jeg usikker på, hvad jeg kunne forvente, men han er utrolig dygtig til at skabe et trygt og støttende miljø. Frederik er professionel, dedikeret og passioneret omkring sit arbejde. Han har formået at holde mig engageret og motiveret, selv når det var svært, og hans viden om træning har virkelig været en afgørende faktor for min succes. Jeg vil varmt anbefale Frederik til alle, der søger en personlig træner.


Robert Thomsen, 42 år gammel

Klient siden 2023


Jeg har trænet med Frederik 2 ½ år og sætter stor pris på hans viden og professionalisme. Træningen bliver målrettet ens potentiale hver gang, om man lige er motiveret eller ikke, og træningen bliver leveret med empati og humor. Jeg kan kun anbefale Frederik.


Flemming Keller, 55 år gammel

Klient siden 2021


Jeg er Frederiks ældste klient. Altså ikke som i alder, men som i de mange år jeg har haft Frederik som personlig træner. Der må være en grund til de mange år. At der er tale om dyb professionel træning "goes without saying", men dertil kommer ansvarlighed og omhu og det hele er krydret med god humor og nærvær. Der er trods vores store forskel i højde tale om "træning i øjenhøjde".


Henrik Holmblad, 74 år gammel

Klient siden 2016


Frederik sætter sig hurtigt ind i klientens problemstilling og tilrettelægger træning og undervisningen derefter. Frederik har en god humoristisk sans og der er altid en hyggelig omgangstone.


Henrik, 82 år gammel

Klient siden 2021

Kontakt

Hvis du synes, at et forløb hos mig lyder rigtigt for dig, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig. Du er også meget velkommen til at kontakte mig såfremt du har spørgsmål.

Jeg tilbyder altid en uforpligtende samtale og screening, hvor vi sammen kan afdække dine behov og mål. Det er min overbevisning, at hvis et forløb skal være succesfuldt og vellykket, kræver det en god kemi mellem os.


Træningen foregår i fantastiske rammer i Wellcome Fitness & Spa beliggende Philip Heymans Alle 17, 1.sal, 2900 Hellerup. Wellcome Fitness & Spa er et af Danmarks mest eksklusive træningscentre med alt, hvad hjertet begærer inden for træning og ligger med en fantastisk placering i Tuborg Havn, Hellerup.

Jeg kan kontaktes på både mail og telefon, og du er velkommen til at ringe, skrive en mail eller bruge kontaktformularen til højre.

Telefon: 27 63 96 61

Mail: frederik@fysfrederik.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig!